Lad ikke dominobrikkerne vælte !!!

Fascinationen

Tidligere på året gav jeg min nevø på 8 år et dominospil ( ja der findes stadig spil, der ikke er til computer ), og den anden dag havde han fundet det frem og prøvet det, så da jeg kom på besøg, fortalte han, at han havde prøvet det, og det var sindssygt svært som han sagde.

Jeg kan huske, at jeg selv som barn tit legede med dominobrikker ovre hos naboen, et ældre ægtepar, der havde den lokale køreskole, og som jeg nærmest hver dag kravlede igennem hækken for at besøge, fordi det var så hyggeligt, at være der ( håber de var af samme mening ), og konen havde altid et eller andet lækkert i skabet.

Så der kan jeg huske, at jeg tit sad ved deres spisebord ( sikkert imens jeg skubbede et eller andet ind i hovedet ), og var fascineret af ( ja mobilen var jo ikke opfundet,da jeg var barn..tro det eller lad’ vær’ ), at få alle brikkerne til at blive stående, og at bare den mindste fejl kunne ødelægge det hele, hvis jeg ikke gjorde mig umage.

Dominobrikkerne er et godt symbol på, at hvis vi alle står op, gør os umage og står sammen, så vælter vi ikke, men hvis en vælter, kan alle andre også langsomt begynde at vælte.

Alt dette kom jeg til at tænke på fornylig ( kald mig bare sær ;), da jeg var på besøg i min barndomsby, og gik en tur i byen.

 

bjerringbro

 

Barndomsbyen

Jeg er opvokset i Bjerringbro ,en lille stationsby i Midtjylland med knap 7500 indbyggere ( tak Wiki ), og med den fantastiske Gudenå og tilhørende natur som nabo , og åen der bugter sig igennem byen. Byen er nok mest kendt som pumpebyen, da Grundfos’ hovedkontor ligger i byen, men byen er så meget mere end det.

Selvom jeg ikke mere bor der ( og ikke har planer om, at komme til det igen ), så banker mit hjerte stadig for byen. Jeg har boet der (af flere omgange ), og også arbejdet en del år i byens gågade, så kender selvfølgelig en del mennesker i byen.

 

Bekymring over fremtiden

Når jeg ser på tidens tendenser, hvad angår digitalisering af alting, så kan jeg godt blive en kende bekymret. For hvis tingene fortsætter som nu…ja hvad så ???…..Ender vi så med at blive et folkefærd, der bare sidder muret inde bag hver vores dør, og som ikke behøver tale med nogle ???. Alt kan jo klares over nettet efterhånden..samtaler, indkøb, bank osv.

Jeg sætter mig på en bænk i gågaden i Bjerringbro, og kigger mig omkring. De fleste butikker er heldigvis udlejet, og der er da også lidt mennesker i gaden, men slet ikke som før i tiden.

bjerringbro by

” Det nye sorte “

For flere og flere køber deres ting på nettet, eller i de større byer ( fordi det er ” det nye sorte ” ), så detailbranchen i de små byer er presset, og har jo efterhånden været det i en del år. For vi har bildt os selv ind, og fået tudet ørerne fulde af de seneste år, at de rigtige og billige varer findes på nettet og i storbyerne, så mange ser at handle lokalt som lidt umoderne.


Men prøv at forestille dig, at du  sidder på en bænk i gågaden i din lokale by eller barndomsby, og kigger dig omkring. Du ser familier, der hygger og nyder tiden sammen. Børn der er glade, fordi de måske har fået en lille ting i den nærmeste legetøjsbutik. Ældre der nyder, at komme ud og snakke med folk i stedet for at sidde hjemme alene. Personalet i butikkerne, der smiler og vil gøre alt for at hjælpe, eller besvare netop dit spørgsmål, og måske endda har arrangeret nogle aktiviteter i butikkerne eller i gaden.
Der er liv, latter, smil ( måske en enkelt lille dreng, der surmuler fordi, han ikke måtte få en is ), sammenhold og snak, så overordnet er der stemning og liv.

Men luk så øjnene, imens du stadig sidder på bænken, træk vejret dybt ind og åben dem igen.

Der er mørkt, for der er ikke lys i butikkerne ! Der er stille,  for der er ingen på gaden ! Der er ingen børn, der leger, for de sidder hjemme på værelset ! Der er ingen ældre mennesker, der møder andre ! Der er ingen smil, for der er ingen at smile til ! Der er ikke noget personale, for der er ingen butikker ! Og derfor er der ikke stemning og liv.

Ja tanken skræmmer i hvert fald mig. Hvorfor tror vi altid, at græsset er grønnere på den anden side af hækken ???

 

Hverdagens helte og heltinder

Jeg nyder i hvert fald, at komme i min barndomsby Bjerringbro og få en snak med personalet i butikkerne, eller med venner og bekendte eller gamle kunder på gaden. Jeg elsker, at kigge ind forbi Bettina og Camilla i Eliza, og få en snak og et godt grin, imens jeg altid bliver fristet af en masse lækkert tøj ,og nogle gange ender det også med børnekuller ( donor søges ) af alt det fine børnetøj, de også har.

Derefter kigger jeg måske ind ovre på den anden side af gaden til Brian og co. fra Skydt / Skoringen, hvor jeg også altid kan fristes af et ( eller fem ) par lækre sko eller støvler. Hvis min dårlige samvittighed har overmandet mig i mellemtiden, smutter jeg måske ned i den anden ende af gaden til Sanne og Lars i Sportigan, for at se, hvad jeg mangler, hvis jeg får taget mig sammen til at træne snart.

På vej tilbage gennem gågaden smutter jeg lige ind forbi Peter i Imerco, for at hente kataloget fra Royal Copenhagen, jeg kan krydse af i ( som et lille barn med et legetøjskatalog ), så familien ved, hvad jeg ønsker mig til jul.

Imens jeg er derinde, kommer jeg pludselig i tanke om, at jeg mangler mit urtete, så må hellere lige også smutte ind forbi Louise i Matas, for at få den med hjem. Det kan jo så godt trække lidt ud, da man jo også nemt kan fristes derinde ( jeg er jo rimlig god til impulskøb ).

Jeg må også hellere, lige et smut forbi Marianne og Inge i Fryd, og se alle de fine nye ting, de har fået hjem af brugskunst, måske der lige er et eller andet, jeg kunne bruge til boligen.

Da jeg kommer ud, vinker jeg til den ældre dame og får straks et kram ( en tidligere kunde fra da jeg arbejdede i byen ). Får en hurtig snak og så videre. Det er så hyggeligt.

Kigger op og kan se over på den lokale avis, hvor jeg har brugt meget af min barndom nede, da min far arbejdede der. For jeg elskede, at være der, og se hvordan aviserne blev til, og se om jeg kunne finde stavefejl ( har jo sagt, at jeg er lidt sær…remember 😉

På turen hen til bilen ( som jo holder parkeret tæt på og gratis ), kigger jeg lige ind til Lars i Bygholm (  altså ikke for at kigge på herretøj ), men bare for at sige hej, da jeg forrige år, var juleassistance dernede, og lige vil se, om de virkelig kan klare sig uden mig ;). Og jo måske kigger jeg også lidt på herretøjet ( arbejdsskade ).

Tæt derpå har Morten lige overtaget og åbnet en hel ny og topmoderne Thiele butik som er mere moderne end i mange af storbyerne, og jo han har også alle de fede mærker indenfor briller og solbriller, selvom det bare er i Bjerringbro.

Tiden går, og det er tid til forkælelse, så smutter ind i det gamle apotek, og får en omgang “tæsk” af Vita fra Vels massage ( kan man egentlig kalde det forkælelse ? ), men pyt det hjælper.

Dør om dør med Vita holder min yndlingsfrisør Pernille fra Faurskov til, og der kan jeg i hvert fald få forkælelse og lækre kvalitets produkter til mit hår, så læner mig tilbage og nyder det.

Efter endt behandling finder jeg bilen, og vender snuden hjemad, men standser på vejen hjem hos Heidi fra Westergaards blomster, for mangler lige lidt blomster  og lækkerier af specialøl og chokolade ( burde måske overveje Sportigan endnu engang )

På vejen hjem i bilen smiler jeg for mig selv, og er glad i låget over en hyggelig dag. For gud hvor vil jeg ikke undvære alt dette, når jeg er på besøg i byen. Og næste gang jeg er der, er det måske nogle af de andre butikker i byen, jeg mangler noget fra, eller bare besøger, for der findes jo masser af andre lækre butikker i byen.

Så jeg håber virkelig, at folk vil tænke over, hvordan vores fremtid vil ende med at se ud, hvis vi alle sidder muret inde foran computeren i fremtiden, køber alt på nettet og aldrig kommer ud.

Jeg ved, at I allesammen i butikkerne knokler, og gør jeres bedste for at gøre kunderne tilfredse, så for mig ( og også  for mange andre, håber jeg ) er I hverdagens helte og heltinder.

De tre S’er

Så sæt dig på en bænk i gågaden i netop den by som dit hjerte banker for, og mærk stemningen og livet. Træk vejret dybt, luk øjnene og mærk efter.

For lad os støtte de lokale butikker rundt om i landet, så godt som vi kan ( og der skal jo snart købes julegaver ), og lad os huske de tre s’er, og nej det er ikke SMIL – STJÆL – SMUT  som nogle fejlagtigt tror, men SMIL – STØT – SAMMENHOLD.

 

For lad ikke dominobrikkerne vælte !!!

 

 

bjerringbro3

P.S: Og nej dette indlæg er ikke sponsoreret ( desværre ;), men bare en masse bekymrende tanker fra mig om fremtiden:)

 

 

 

følg mig

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2 thoughts on “Lad ikke dominobrikkerne vælte !!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *