Ondt i rø…!!!

I’m back….og jeg er i live. Alt for længe siden jeg har haft tid til at skrive.

Ikke fordi der ikke har været nok tanker og emner, dem er der vist altid rigeligt af i mit hoved….og ja elevatoren kører altså op til øverste etage i mit hoved nogle gange…tro det eller lad vær’.😁


Tiden er gået og mange ting er sket…vi skriver eksempelvis 2016 nu siden sidst…eller jeg gør så åbenbart ik altid..så sent som idag daterede jeg et brev 06.02.2015😳…(der kørte den så kun til 11.etage).

Men måske er jeg bare ik klar til at gå ind i 2016. Eller ik’ måske – jeg var/er ik klar.

Det tegner jo til at blive et år,hvor jeg igen er bagud fra start. Jeg nåede jo ikke alt det,jeg havde planer om i 2013..øhh 2014..undskyld jeg mener selvfølgelig  2015, så der skal åbenbart lige trykkes på turboen i år🏎

 


Klubregler !!!

Jeg var ellers lige ved,at skulle have fundet de nyeste klubregler frem, for jeg var ved at blive nervøs for,at jeg havde brudt reglerne for,hvor mange klubber man egentlig måtte være medlem af.

For sidste år (ja 2015 hvis andre heller ik kan følge med),der var jeg med i rigelig mange “klubber” efter min mening.

Jeg var både medlem af  “singleklubben”,  “de erotisk buttede-klubben (eller ihvertfald buttede),  “jegnærmermig40- klubben”, “shopaholic-klubben”, “nyuddannetøreakupunktør-klubben”, “jegerikkeforgammeltilatlæsevidere-klubben” ,  ” jegvilværecomputernørd-klubben”, “jegelskerchokolade-klubben, “rengøringsvanvid-klubben”, “tænkpåandreførdigselv”, “altskalværeperfekt-klubben” og “arbejdsløsheds-klubben” ( heldigvis blev den sidste kun meget kort efter afsluttet eksamen).

Og ja mange mange flere…også nogle der ikke behøver nævnes offentligt😊

Smidt ud !!!

Men jeg kan, så nu røbe for jer, der også er lidt i tvivl om gældende regler.At de der klubregler åbenbart, enten ikke er opdateret,ellers er de bare ikke eksisterende.

For jeg er ikke blevet smidt ud fra nogle af dem. 🤔

Jeg har trods alt, meldt mig ud af “arbejdsløsheds-klubben”. Og jeg påtænker mig også meget at spare kontingent i år på mange af de andre…det er i hvertfald et ønske.


Højre kontra venstre !!!

“Singleklubben” er en af dem,jeg synes er alt for dyr i kontingent. Især følelsesmæssigt,moralsk og tidsmæssigt.

For netop den giver mig sgu mere ondt i fingeren end i røven…og ja lyder denne sætning forkert i dine ører,så får du også for lidt.😊

Jeg får sgu ondt i fingeren af en hel aften,at sidde og scrolle op/ned til højre eller venstre på alle disse singlesider.

Jeg skal hele tiden hurtigt udfra et billed tage stilling til,om dette kunne være et potentielt emne.

Altså de kræver for at være medlem af klubben, at jeg skal tage stilling til følgende typer mænd udfra deres billed (ofte lidt halvslørede og utydelige).

Jeg kan oftest vælge imellem følgende mænd:

Den modige : Ham der sidder ved siden af en halvbedøvet tiger.

Den stærke : Ham der flexer sine “næsten” naturlige overarme foran spejlet i fitnesscenteret.

Den sjove : Ham med den sjove hat på hovedet.

Den naturlige : Ham der sidder i sin sorte lidt for slidte læderstol i stuen med orange vægge i baggrunden.

Den sexede : Ham i bar mave foran badeværelsesspejlet (med tandpastapletter på spejlet).

Den rygende : Ham med en smøg i munden.

Den sportsglade : Ham der løber over målstregen i sit tiende marathon eller som sidder på sin nye (alt for dyre) Mtb.

Den dyreglade : Ham der sidder med en hundehvalp eller killing,og vil score billige point.

Den perfekte : Ham der smiler sødt med perfekte hvide pæne tænder.

Den søde : Ham der sidder og holder om sin mormor.

Den forretningsrejsende : Ham med habitten, lækkert hår og nypudsede sko.

Den gifte : Ham der kun har et billed fra skulderen og ned.

Den eventyrlystne : Ham der sidder på toppen af et bjerg eller dykker med hajer (læs delfiner).

Den rejselystne : Ham der sidder med en al for kulørt drinks i hånden i Thailand.

Ja typer er der nok at vælge imellem..de fleste af os prøver åbenbart på,at udtrykke det som livet/samfundet forventer af os. Vi vil ikke skille os al for meget ud,og derfor har vi valgt samme type profilbilleder.

Så det tror da fanden, at jeg får ondt i fingeren,for hvad nu hvis jeg bare drømmer om en mand,der er en blanding af lidt af det hele.

Nogle ting lidt mere end andet selvfølgelig. Hvad nu hvis jeg bare vil have en mand, hvad pokker gør jeg så?

Ja jeg får åbenbart ondt i fingeren af at scrolle rundt på nettet.

For spørgsmålet er, hvis jeg gerne vil have lidt af det hele, skal jeg så like alle disse profiler ???

Pas jeg har ik fundet løsningen endnu,så vælger bare at sende de fleste til venstre ( hvilket betyder “smidvækdumåvidere”)…hvilket virker rimlig overfladisk,men i det korte sekund det tager at beslutte sig,er det bare det nemmeste.

Hvad pokker er der også blevet af det med at mødes til det lokale halbal (ja jeg er fra jylland og så gammel).Det var da lidt nemmere face to face. Man så ihvertfald hvad indpakningen var,og lidt af pakken også.

Skal man bare nøjes ???

Selvfølgelig har jeg også mødt nogle spændende mænd på denne nye “smidvækellerbehold”  måde…få men de har været der.

Ligemeget i hvilken anledning, lærer vi jo alle noget ved, at mødes med nye mennesker.

Vi lærer selvfølgelig om andre, men ikke mindst lærer vi noget om os selv. Jeg lærer ihvertfald stadig.

Jeg prøver, at lære at lukke folk ind..jeg prøver at lære at stole på et andet menneske…jeg prøver at lære ,at der er mere end udseende og påklædning…jeg prøver at lære at elske.

Nogle gange er problemet bare klichen med,at vi ikke vil nøjes.

Men er det egentlig en kliche ? For hvorfor skal vi nøjes ?  Er livet ikke for kort til at være i noget,vi egentlig ik har lyst til ?


Kloge ord fra Jakob Olrik !!!

Og som Jakob Olrik så korrekt sagde til et foredrag, jeg var til i sidste uge, så lev da livet fuldt ud i det, du netop er i.

Hvis du er i forhold, så vær’ da for fanden den bedste kæreste,man kan være.

Hvis du er single, så nyd det da, og se det som om du er i tivoli, og har fået turpas til alle forlystelserne.

Vi er alle en del af en cyklus..nogle er i forhold..nogle er singler, men vi er alle en del af denne cyklus bare på forskellige tidspunkter i livet.

Så ingen er bedre end andre, vi skal bare nyde det, vi netop nu er en del af på de forskellige tidspunkter i livet.


Fordomme !!!

Ja dem er der altid nok af. I singlelivet er der også en del. Man har en forudindtaget opfattelse af, hvad andre tænker,og ikke mindst vil have.

Men hvorfor ? Ingen ved da hvad jeg vil have. Og hvis de gør, så fortæl det venligst til mig, for jeg ved det ikke selv😊

Kvinderne tror, at mændene kun tænker med pikken. Og ja det gør de måske også…nogle af dem ihvertfald . Og hvad så ??? (det havde jeg måske også gjort,hvis jeg var mand,og jeg vidste, at det var den eneste brik,jeg havde at rykke rundt med)😂.

Hvis bare de melder klart ud fra start,kan det vel ik være et problem. Hvorfor må vi ikke have lyster? Er det ikke bare en del af livet?

Problemet er måske ikke så meget pikken, men deres moral. Fortæl da kvinden,hvis du bare er ude på sex, og også bare udnytter turpasset til tivoli. Meld klart ud og lad hende ikke tro,hun er den eneste ene, hvis hun ikke er. Så slipper vi forhåbentlig for alle de forsmåede kvinder, der går rundt i troen, håber og venter, imens han allerede prøver næste karrusel.

Og det samme gælder for kvinderne, vi er altså ikke bedre. Men det er bare ikke så diskuteret,for selvfølgelig har vi også behov, men mange snakker ik om det. De tror jo det er forbudt,at have en høj sexlyst. Come on de damer..vi lever trods alt i 2016…ja 2016 sagde hun😊

Til gengæld tror alle singlemænd så,at singlekvinder over 30 (host næsten 40) vil have både bryllup, børn og hus indenfor den første måned. Og nej…eller jo nogle vil måske..de har ihvertfald travlt. Men nej sådan forholder det sig altså ikke for de fleste. Vi vil bare gerne have et godt og sundt forhold, der hverken går for stærkt eller langsomt.


Drop legen om at du er tankelæser !!!

Så alle misforståelserne kan undgåes (mange af dem)..hvis vi bare meldte klart ud. Så vi ikke hele tiden,er en del af en gættekonkurrence.

Og ikke altid tror, vi ved, hvad andre forventer og tænker (I skulle bare vide,hvad jeg tænker…eller nej det skal I nok ik).😊
Så ja…jeg ønsker at få kontingentet nedsat i netop denne klub.

Så nyd livet..nyd hinanden…nyd jeres lyster enten som singler eller i forhold.

Alt imens jeg drømmer og venter på foråret, så Tivoli rigtig åbner, og jeg kan bruge mit turpas❤️❤️❤️

følg mig

2 thoughts on “Ondt i rø…!!!

  1. Fuck hvor er det super godt skrevet Maria 😘👍 Du er en sej kvinde jeg beundre dig meget 😊 Knus 😘

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *